Historie​

Gården Eskelund ligger på Vestfyn mellem Middelfart og Assens.
Gårdens historie går tilbage til 1664, hvor stedet var ejet af Assens Provsti.
Senere overgik gården til kronen under Frederik den III.

I 1683 blev gården foræret til Grevskabet Wedelsborg.

Siden 1916 har gården hørt til, familien Eskelund Lerche-Simonsen. Gårdens areal var dengang på 22 tdr. land.
Det var Mads Eskelund, som var oldefar til den nuværende ejer, der købte gården af Grevskabet Wedelsborg. Mads Eskelund blev gift med Maren Andersen fra Bredning, og de fik fem døtre. Mads Eskelund forøgede arealet til 75 tdr. land.

I 1937 blev den yngste af de fem døtre – Astrid Eskelund gift med Erik Lerche-Simonsen. De købte gården Eskelund samme år, og de fik to døtre og en søn.

Sønnen Erling Eskelund Lerche-Simonsen blev gift med Betty Kongstad Jørgensen, og i 1970 overtog de gården. Sammen har de sønnen Peter Eskelund Lerche-Simonsen og datteren Gitte Eskelund Lerche-Simonsen.

I 1970 udgjorde besætningen 40 køer og 70 slagtesvin. Der blev foretaget betydelige udvidelser frem til 1990, sådan at der i dag drives 1.150 ha, hvoraf de 740 ha. er ejet. Svineproduktionen er udvidet, så der i dag er 26.000 stipladser til slagtesvin samt yderligere leje af 7000 pladser.

Fra 1990 til 1999 overtog sønnen Peter Eskelund Lerche-Simonsen Eskelund og de købte gårde i et glidende generationsskifte. I 1999 blev Peter Lerche-Simonsen gift med Marianne Lerche-Simonsen.​

Datteren Gitte Eskelund Lerche-Simonsen blev i 2005 gift med Anders Lerche-Simonsen. I 2006 overtog de ledelsen af landbruget Farma Majcichov i Slovakiet. Til denne virksomhed hører 6.000 ha. landbrugsjord, produktionsanlæg til 3.600 malkekøer og eget mejeri med levering af mælkeprodukter til McDonald`s. Farmen er i dag lokalt drevet.

Peter og Gitte er i dag begge i bestyrelsen for Lerche-Simonsen A/S.

Fra 1998 foretog familien betydelige investeringer i landbrugsbedrifter i Tjekkiet, Slovakiet, Polen og Ukraine.​

​Om virksomheden eskelund

1.150 ha planteavl, og vi producerer årligt 130.000 slagtesvin

på ikke mindre end 35.300 stipladser.​

Firma & CVR

Eskelund A/S

CVR: 19196143

Find os

Hovvej 56
5591 Gelsted

Kontakt os

Telefon: +45 6478 1076

Fax +45 64 78 14 00